Skip to main content Skip to navigation
Henning Stærk

Henning Stærk

Brundby Hotel / Samsø / 9. maj 2026 / 21:00

Henning Stærk med band på Rockhotellet.
Dansk rockhistorie – i levende live!

Siden Henning Stærk begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerterne, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter glæder han sig, hver gang han skal afsted. Og der skal meget til at holde ham fra det, og stemmen fejler ikke noget.
 
Til denne koncertweekend tilbyder vi f.eks. 2 overnatninger inkl. morgenmad og 2 x 2 retters dejlig Samsø middag begge dage. Fri kaffe/te m.m.
Kontakt os for at høre om de forskellige værelsesmuligheder. 
 
Sangeren Henning Stærk fejrede i 2025 sit 60 års jubilæum.

18. september 1965 debuterede Henning som 16-årig i Handbjerg Forsamlingshus (v/ Struer).

”Jeg var rystende nervøs, men så snart vi var i gang, forsvandt nervøsiteten og den er heldigvis aldrig vendt tilbage” siger Henning.

Jubilæumsåret er ekstra særligt, da Henning netop er blevet optaget som medlem af Det Danske Rockakademi i anerkendelse af den indsats, han har udøvet og den betydning, han har haft for musiklivet i Danmark.

Derudover er han blevet hædret med en hædersgave fra Launy Grøndahls fond for sit mangeårige særlige bidrag til dansk musik.

Henning Stærk er ægte dansk rockhistorie i levende live.

Indtil nu har han opnået en 2. plads ved DM i Pigtrådsmusik i 1967, modtaget en Grammy, 3 Platinplader, 4 Guldplader og spillet mere end 3.000 koncerter i ind -og udland.

De senere år har han haft et bemærkelsesværdigt comeback, bl.a. med udgivelsen af albummet ”Big Boss Man” i 2023, som har begejstret både publikum og kritikere.

Arrangør: Brundby Hotel