Skip to main content Skip to navigation
Heise, Juhl og Gunde - Det store i det små

Heise, Juhl og Gunde - Det store i det små

Høloftet / Thyholm / 11. apr. 2026 / 18:00

Heise, Juhl og Gunde på Høloftet

Vi har på ingen måde glemt besøget sidst - da Mathias Heise besøgte os for første gang. Den aften sidder godt nok i os endnu. Hold nu op et niveau, som ramte vores lille scene på Høloftet.

Og vi er derfor aldeles vilde med, at Høloftets Venner sikrer, at vi igen må få besøg - og denne gang med selveste Signe Juhl i trioen. Det bli'r en helt særlig klubaften.

Signe Juhl og Henrik Gunde deler scene med Mathias Heise denne aften. Og det hold bliver en kæmpe oplevelse

Der er med garanti dømt musikalsk legestue, når disse 3 musikere går på scene.  De kommer ud i mange afkroge af den amerikanske sangskat, men også de mere hjemlige toner kommer under kærlig behandling.

LINEUP:
Mathias Heise, kromatisk mundharpe
Signe Juhl, vokal og percussion
Henrik Gunde, piano & orgel

Vi starter naturligvis med at spise sammen, og Værftet i Struer serverer denne aften delemad, som består af:


Sprøde rugbrød chips hertil rygeost creme.


Glaseret svinebryst med blåbær og peber kompot.

Puffede flæskesvær med eddikepulver.

Rimmet mørksej med agurk, kærnemælk, dild og sylt.


Fritter af kartoffelmos med dild mayo.


Brændt blomkål med brunet smørsauce samt hasselnødder



En uges tid før koncerten skriver vi ud til alle købere ift. allergener og seatning

Høloftets Venner har arrangeret Klubaftnerne 'Det store i det små' med støtte fra Stuer Lydens by, Færch Fonden, Musiksamrådet i Struer kommune samt Statens Kunstfond.